Nu er det allerede en uge siden friluftsholdet kom hjem fra Norge. Det er godt nok gået hurtigt. Vi startede om fredagen, med at pakke alle de fælles ting vi skulle bruge på turen, som økser og spader og selvfølgelig kajakkerne og kajakudstyret. Det hele skulle læsses på trailere og i de 5 minibusser vi skulle af sted i.
Hele holdet var delt i 2 grupper som på skift skulle sejle i kajak i skærgården og vandre i fjeldet. Min gruppe skulle starte i kajakkerne. Vi var desuden delt i trangiagrupper af tre personer. Jeg var sammen med Christina og Annamay. Hver gruppe fik en stor blå tønde og i spisestuen pakkede vi den med proviant til turen. Der var simpelthen SÅ meget mad. Det ville aldrig kunne lade sig gøre at tage af sted på vandretur alene med så meget mad at slæbe på. Men det var også noget ret luksusagtigt mad, med tranebærsovs og alle mulige grønsager.
Tønderne blev pakket så det vi skulle have med i kajakkerne lå øverst og det til vandreturen ku så blive liggende i busserne og vente på os til vi kom tilbage og pakkede om til vandreturen. Det var heldigt det fungerede sådan, for jeg havde min våddragt og svømmevest med, og det havde været alt for tungt at bære på.
Vi kørte søndag kl. 9.30 og tog færgen fra Hirtshals. Da vi kom til Mandal sent om eftermiddagen, lage vi kajakkerne ned på stranden og pakkede alle vores ting i lugerne og så af sted. Det var det allermest fantastiske vejr overhovedet. Vandet var spejlblankt og himlen helt blå. Vi roede bare en kort tur rundt om lille ø og ind i en bugt af en art inden vi satte kursen med den ø vi skulle sove på. Her slog vi lavoer op. Det er sådan en slags moderne tippi, hvor man kan ligge mange personer i og hvor man kan tænde bål i midten. Vi lavede dog bål på stranden i stedet for, og sad der og sludrede. Vi havde LærerRasmus og SiriusSøren med og så tog unge gutter, Martin og Nikolaj fra Bø universitet med som hjælpere. De er godt nok de mest nørdede friluftlivere jeg har mødt.
Mandag morgen havde min gruppe problemer med trangiaen, så vi fik spist ret sent og i hast og måtte skynde os i kajaktøjet. Det var blæst lidt op, men det var stadig dejligt vejr. Vi skiftedes til at føre and og skulle navigere ud fra søkort. Det var faktisk ret svært, for nøj hvor de småøer bare ligner hinanden alle sammen. Især når man er lidt ude på åbenvand, er det svært. Men vi kiggede efter forskellige bøjer og fyrtårn og andre kendetegn og kom frem til den ø vi havde sat kurs efter. Det var en lidt større ø, og efter at have været i land og spise frokost tog halvdelen af os på en lidt længere tur rundt om øen. Det var en fantastisk tur. Først mødte vi en nysgerrig sæl, der stak hovedet op og fulgte efter os. Fik et billede af den, men det var ret svært, for den smuttede hele tiden under.
Det var lettere at navigere på da vi skulle rundt om denne ø, for der kunne man hele tiden holde øje med små vige og bugter, der fint matchede kortet. Da vi kom om til østsiden af øen var der ikke længere læ, fordi vi på en måde var på ’ydersiden’ af skærgården. Det var sjovt at prøve at ro i havet og det var en rigtig flot tur. På sydsiden kom vi i læ af nogle småøer og vi lavede en flåde hvor vi holdt pause med nødder og rosiner. Jeg fik lov at prøve SiriusSørens pagaj. Den er af træ og helt vild fed. Jeg synes dog den var for tung. Vi endte tilbage på en mindre ø hvor vi mødtes med resten af gruppen og slog lejr.
Vi lavede mad i trangiagrupperne og mig og Christina og Annamay fik lavet en lækker chili con carne. Det er rigtig hyggeligt at lave mad på den måde. Bagefter satte vi vand over til kakao og der blev tændt lejrbål. Det var hyggeligt og mig og et par andre fandt noget enebærtræ at snitte i. Jeg gik i gang med at snitte en minipagaj mens jeg talte med Martin om den friluftuddannelse han er ved at tage i Bø. I Norge tager man friluftliv noget mere alvorligt end i Dk. LærerRasmus har også en gang gået på Bø, men ’kun’ et år på en slags højskole. Jeg skal lige have hørt ham nærmere om hvad det gik ud på. Martin fortalte en masse spændende og jeg kan ikke lade være med at blive lidt tændt på det. Han foreslog mig at jeg jo kunne starte på bachelordelen deroppe men nøjes med at tage det første år, hvor de mest spændende friluftture foregår. Det vil jeg lige tænke lidt over. Talte også med SiriusSøren om den friluftvejlederuddannelse på KU som jeg tidligere har haft kig på. Den har han taget og jeg kender også et par stykker fra seminariet, der har taget den fordi man kan bygge den ovenpå sin læreruddannelse. Det må jeg lige have snakket med LærerRasmus og studievejledningen om.
Da vi vågnede næste dag var det blæst voldsomt op og vi endte med at måtte blive på øen. Et par stykker ad gangen var vi ude at prøve kræfter med bølgerne, men da der var nogen der havde svært ved det besluttede vi at holde overligger dag. Så lavede vi mål og bagte snobrød og drak te. Det var lidt underligt at være strandet der. Og ærgerligt at vi ikke fik sejlet.
Sidste dag i kajakkerne var kort. Vi skulle bare lige ro ind til fastlandet. Her pakkede vi ud og læssede over i busserne og kajakkerne. Så kørte vi et lille stykke og mødtes med den anden gruppe, der var kommet ned fra fjeldet. De havde haft det koldt. Jeg lånte min våddragt til Michala, der ikke havde nok tøj med til at risikere at kæntre og skiftede selv vandreskoene ud med –støvlerne. Så af sted op i fjeldet. Vi kørte længe og jeg fik lidt kvalme af alle bjergsvingene. På toppen ventede Paulius, der skulle vandre to gange i stedet for at sejle kajak. Han havde spist sin gruppes mad mens han ventede. Så måtte vi andre dele. Hmmm.
Vi vandrede af sted i et par timer gennem det smukkeste landskab jeg har set. Tænk at der er så smukt så tæt på DK. Fjeldet var helt orangebrunt af fjeldplanterne. Nu må LærerUffe ikke blive skuffet over at jeg ikke kan huske alle navnene på planterne. Men i hvert fald var der græs og spaunum og blåbær og multebær og mosebøllebær og tyttebær og englyng og jaja…en hel masse. Meget smukt. Og så underligt flade søer. Vi drak af små bække og slog lejr tæt på en stor sø lige neden for at stort bjerg. Den anden gruppe havde ret, der var bidende koldt.
Næste morgen tog vi af sted med kurs mod toppen af bjerget. Mig og Peter førte an med kort og kompas. Det var stejlt at gå op og Peter havde fart på. Jeg kunne slet ikke følge med. Prøvede alligevel, hvilket sammen med den stejle stigning resulterede i, at jeg fik åndenød og kvalme og var lige ved at kaste op. Vi nåede dog toppen og var meget stolte. Jeg måtte holde på min kasket for at den ikke skulle blæse af. Var rigtig glad for mine vanter, selvom de var næsten helt gennemblødte af at kravle på alle fire i det våde bunddække de steder det var stejlest.
Jeg synes det var en hård vandredag. Vi krydsede flere toppe inden vi nåede til en hytte hvor vi kunne tage et hvil og spise frokost. Mine ben var helt smadrede (tror jeg skal have et par gode indlægssåler til støvlerne) og det slog mig lidt ud, så jeg havde svært ved at nyde resten af turen. Øv. Men det var fortsat smugt. Da vi nåede frem skyndte vi os at slå teltet op og mig og Annamay lagde os direkte ind på langs og slappede af. Christina tog en svømmetur i en nærliggende sø. Friskt.
Sidste vandredag førte os over det sidste lille bjerg og ned til busserne. LærerUffe barberede sig til alles morskab. Hihi. Så er han alligevel lidt forfængelig, den vildmand. Og så gik turen ellers mod færgen og hjemad. Var meget træt og endnu mere træt da vi nåede frem. Lugtede heller ikke så godt efter en uge uden bad, men folk kom alligevel og gav kram og ønskede os velkommen hjem. De havde haft en stille og tom uge derhjemme uden alle frilufterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar