Så blev det weekend igen. og den er næsten forbi. Tiden går lynhurtigt.
I går cyklede vi en tur ud i Nordskoven for at plukke blåbær. Da vi var derude med friluftholdet så jeg slet ikke buskene, men nu var de bare overalt og jeg fik plukket en stor pose. Tænk, at de er så dyre, når man køber dem i supermarkedet og så kan vi bare lige gå over i skoven.
Da vi kom hjem bagte vi en kæmpe portion blåbærmuffins, så der var nok til hele skolen. Jeg spiste tre og fik ondt i maven. Der blev lavet smoothies og blåbærpandekager og til morgenmad i dag fik jeg blåbær på min ymer og jeg har stadig en stor skål stående oppe på værelset.
Ellers er weekenden gået med at slappe af. Det trænger man til efter en uge fuld af kajak og vandring og sang og spil.
Der var fest i fredags og jeg kom alt for sent i seng. I går måtte jeg forlade et spil RISK fordi jeg følte mig lidt klattet. synes der trænger sig en lille forkølelse på, men jeg håber jeg kan snuppe den i opløbet med ingefærte.
I går formiddags cyklede jeg en tur til byen for at købe ingefær og honning, fordi folk var begyndt at blive syge og jeg gad ikke blive smittet og være syg når vi skal til Norge.
I dag var jeg alligevel lidt klattet, men ingefæren har hjulpet på den stoppede næse og jeg har været ude at løbe en dejlig tur rundt om søen. Nu står den på afslapning og måske når jeg en lille lur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar